Polignano a Mare, Apulien.

Ferie i Polignano a Mare i Apulien på støvlehælen kan på det varmeste anbefales til alle der sætter pris på steder med få turister, og dermed en uspoleret by, fred og ro, og en fantastisk beliggenhed helt ude på kanten af klipperne ved havet.

Her kan man sidde på torvet om aftenen blandt lokalbefolkningen og deres børn, og nyde en drink eller hvad man nu har lyst til.

Her er relativt få restauranter, men én kan på det varmeste anbefales: Trattoria della Nonna. Her er maden fantastisk og betjeningen sød og venlig. Her skal man prøve deres 12 retters antipasti. Den er fantastisk og det tager flere timer. Og lad være med, at bestille flere retter. Vi kunne i hvert fald ikke spise mere.

Grundet de få turister er prisniveauet også lidt lavere end hvad man er vant til i støvlelandet.

der er dog forlydender om, at turistniveauet er flerdoblet fra 2010 til 2019. Det bør undersøges nærmere.

Der er rigtig gode muligheder for at finde sin helt egen strand/badevig nord eller syd for byen.

Baglandet byder ikke på så meget, og det er en relativt fattig egn. Vi besøgte de underjordiske grotter i Castellana, Trulli-byen Alberobello og Grotte-byen Matera.