Ledt te bevarels au den alsisk dialekt


Dæ stou en daggel å gjaffe, nen i e læjgaf te Pæ Sykorres affilgå.
U ve e skasse' ho Fie Wohlgemuth lich sat sæi te'ret i sin iskiosk. Hon haj e ledt a hvert i sin kiosk; bom, is, sodavand, e ledt forskellich uchblaj, å va man sånt ku fo bruch få' o en sommedau. 
Fie hon va rechte glaj for sin kiosk. Hon sa' dæ å æ hiele somme, fro midt o e formærre, å te hen o e auten. Væ jennest dau. 
Å hins' mand, Klåj, han va' enlich å rechte glaj. For så læng Fie hon sa' u i e kiosk, liså læng ho han jo frej o rue.
Men Fie døje tit mæ naue iskias. Enlich va' det no nok forde te e kiosk va så lill, te hun va nøt te å se' mæ e røch mast op au e isskaf, e miest au e dau.
Men det gek godt mæ e kiosk. Særlich tyskre kam dæ manne au. De kæut både bom å is. 
"Hundert gr. von dies und das"
"Jawohl, so gerne" soj Fie, å skæule bom æue å veje au. 
"Du fe dem i to tutte, så hæ du jen te væ fek,  bitteschøn, dankeschøn, auf wiedersehen", soj Fie, å vinke te dem. 
E isskaf det knurre, å e væuse de sværme.
Æue i e stoll fæk e flaue sæj et hvil, edde e røjten e mornes, så de ku væ klar te å fløj ind i e køchen te auten, for å klatte o e spechpøls å den røche skink. 
Jo, -det var somme o Als 😄

 

Vænn e griss blywe slawte, 

og e børn er galaute

Vænn e lys det skal tæenes, 

og e stech den ska væenes

Vænn æ daw' di er kortest, 

og æ vinte er hoarest

Vænn di ong og di gammel, 

vænn te di kryffe sammel 

Og knekke nørre 

og spis efelkache

Så væene e suel 

- å så er det jul

 

 Glæjle jul oll sammel