Havørreder 1970-2018

Jeg er født og opvokset på en gård med landbrug og dyrehold, og jeg har hele mit liv været jæger og lystfisker. Skudt gråspurve med luftgevær, siden jeg var stor nok til at lade det, og fisket skaller, aborrer, ål og gedder i åen med bambuskæp, prop og sejlgarnsline. Jeg har sejlet, jaget og fisket på, og rundt om Als, i mange år, og har derfor et rimeligt kendskab til øen og vandet rundt om.

Her er en lille fortælling om mit havørredfiskeri og mine resultater i 2017/18, samt lidt tilbageblik fra dengang jeg startede på kysten. 2017 var mit første hele kalenderår som efterlønsmodtager. Pludselig havde jeg mulighed for, at fiske når sol, vind, vandstand og strømforhold var optimale. Og det er jo her en stor del af forskellen mellem middelmådigt og godt fiskeri ligger. Teknikken skal selvfølgelig også være i orden, men mere om den senere.

Derfor satte jeg mig også tidligt på sæsonen det mål, at fange 50 havørreder inden årets slutning. Det viste sig hurtigt ikke at være noget problem, og målet blev sat op til 100. Ambitiøst, men ikke umuligt. I oktober afkrogede jeg den sidste, og nåede derved et ganske pænt tre-cifret antal havørreder. 15% blev hjemtaget, resten nænsomt genudsat. Alle fisk blev fanget omkring Als, på 10 forskellige pladser.

Det har været en kanon sæson for mig fra 3. marts hvor jeg startede sæsonen i 2017. Masser af frisk luft, naturoplevelser, og omkring 200 adrenalin-kick, fra første berøring mellem fisk og blink, og til den huggede. Nogle hugger voldsomt og uventet, og andre leger og slår til blinket, og skal tirres til at hugge. Og 20-25% hopper af igen. Men når det lykkes, er glæden og spændingen ved at fighte en god fisk helt fantastisk.

2018 gav 15% flere end 2017, men en del færre blev hjemtaget grundet gennemgående mindre fisk.

Hvordan, og hvor jeg fisker….

Jeg er spinnefisker, hvilket vil sige, at jeg vader langs kysten, iført waders, mens jeg kaster mit blink ud, og spinner det hjem igen. Igen og igen. Blinket jeg anvender hedder "Snurrebassen", vejer enten 11, 14 eller 17 gram, og er i de fleste tilfælde beklædt med rent sølv. Når det ikke virker, anvender jeg en grøn/hvid snurrebasse, og hvis vandet er grumset og uklart, eller koldt, er der skrappe farver på.

Går man så bare ud til kysten et sted og begynder at fiske ?

Nej, så enkelt er det ikke helt. Tilfældigt fiskeri giver ikke mange fisk. Der skal investeres rigtig mange kilometer i bil, mange fiske timer, og ikke mindst, kilometervis af vadning langs kysterne. Samtidig skal man holde statistik med, hvornår de forskellige pladser fisker godt. Årstid, vind, vandstand, strøm, vandtemperatur, sol, gråvejr. Når en plads har givet fisk én eller to gange, skal den besøges igen og igen under forskellige vejrforhold. Til sidst har man så et billede af, hvornår den fisker godt. Og sådan gør man med forskellige pladser, indtil man altid har én eller helst to pladser til rådighed på alle årstider og i forskellige vejrlig og vindretninger. Det er tålmodighedsarbejde, og tager virkelig lang tid. Men det lønner sig.

En god ting kan være, at melde sig ind i en fiskeklub, og derigennem få tips om, hvilke pladser der fanges fisk på. Det kan spare de første mange kilometer.

Ellers er der også gode hjælpemidler på nettet i dag. Find en app med tydelige, klare og skarpe satellitkort. De er gode at få forstand af. Jeg anvender app'en "Jagt". Gå efter steder hvor der er varierende dybdeforhold og dermed varierende bundbevoksning. Det ses tydeligt. Den såkaldte "leopardbund" med tangbuske/områder på sandbund går man aldrig helt fejl af. Hvis man kan kombinere disse forhold har man et godt udgangspunkt. Ofte findes disse forhold i forbindelse med rev og tanger, og ofte skal fisken findes i overgangen mellem én type bund/dybde til en anden. Overgang mellem grumset og klart vand kan også være rigtig godt.

Men vær opmærksom på, at bundforholdene ændrer sig fra år til år. Ikke alle satellitkort opdateres hvert år. Det eneste opdaterede kort der findes, er det man har inde i hovedet.

Lærdom og teknik….

Hvordan fisker man så, spørger mange, - er det bare at kaste ud og rulle ind igen ?

Nej, så enkelt er det heller ikke. Jeg lærte noget uvurderligt om fisketeknik for snart 48 år siden, da jeg var omkring 15 år. Jeg stod og fiskede på østkysten af Als, hvor der beviseligt blev fanget havørreder. Jeg havde læst alle fiskebøger, og syntes, at jeg var klar. Jeg fangede dengang én havørred på hver 5.-6. tur. En, i mine øjne gammel mand, fiskede hen imod mig, og på et tidspunkt var han henne hos mig, og sagde det uundgåelige "Fanger du noget knægt ??” Næh, det gjorde jeg jo ikke lige i dag. ”Hvis du vil fange havørreder, skal du koncentrere dig om dit fiskeri. Du skal gøre som om du selv er ude for enden af din line, og du skal tirre og lokke fisken til at hugge. Det gør du ikke ved monoton indspinning blot med lidt varierende hastighed. Vær lidt opfindsom.

Må jeg se dit blink ?” Jeg viste ham mit brune Krill blink. ”Det er godt til at fange torsk med, men til havørreder er det ikke det bedste. Så rodede han lidt i brystlommen på sine Viking gummi-waders, og halede et splinternyt sølvfarvet 18 gr. Toby blink frem. Værsgo, det må du få. Det er et godt blink. Havørreder er vilde med sølv. Fisk det med variation og opfindsomhed, og vær ikke ked af at du ikke kan kaste så langt med det. Havørrederne er ikke så langt ude som du tror. Og husk at koncentrere dig. Knæk og bræk knægt." Jeg fik et klask i ryggen, og så fiskede han videre.

Og så begyndte jeg at fange flere fisk.

Miljø dengang og nu…

Jeg vil også lige nævne, at vandkvaliteten i fjorden dengang ikke var særlig god. Det var næsten en sensation, når der blev taget en havørred i fjorden. Bundvendinger og døde fisk ved udløbene var jævnligt forekommende. Jeg fiskede dengang næsten udelukkende på østkysten, hvor vandkvaliteten var en del bedre.

I dag fisker jeg i det reneste klare vand i fjorden, hvor der virkelig er fisk. Det er en kæmpe fornøjelse, som jeg tror varer ved i mange år, grundet den øgede fokus der siden 70’erne har været på vores natur og miljø.

Del siden