DDT, KVIKSØLV OG SULFO.

Når talen kommer på miljø, er det jo næsten blevet legalt, at give landbruget skylden for stort set alt, hvad der har miljø at gøre. Og især for så vidt angår hav- og grundvandsmiljøet, og nu skal dyrene gudhjælpemig også have skyld for, at ødelægge ozonlaget. Tænk lige lidt på, at DK’s samlede udledning af verdens totale co2 udledning udgør 1 promille. Ved at fjerne oksekødsproduktionen i DK, som nogle mener vi skal, vil verdens co2 udledning falde med 0,0002% ! Vi er jo en del, som stadig vil spise en god bøf, og vi vil så købe udenlandsk kød, som er produceret med et væsentlig større klima-aftryk.

Det er efter min mening en målrettet og uretfærdig hetz mod et erhverv, som har sørget for mad på bordet til de fleste "modstandere" under det meste af deres opvækst.

Jeg er landmandssøn, og er opvokset med landbrug og dyrehold fra midt i 50'erne.

I 50'erne bejdsede landmændene selv deres såsæd, og det foregik ved at man hældte kviksløv ud over en stak kommende såsæd, som lå på gulvet i loen, og så blev der ellers skovlet rundt i stakken, indtil alle kornene havde fået en kviksølv-hinde på sig. Vi børn var forment adgang, så kloge var man dog. Min far og hans to brødre, som alle havde bejdset korn, døde i en meget tidlig alder. 

I 60'erne havde min far ikke muligheden for selv, at sprøjte afgrøderne. Vi havde simpelt hen ikke maskinerne til det. Derfor blev der sendt bud til den lokale foderstof-forretning, som så sørgede for sprøjtningen. Det jeg aller bedst husker er, at Carl fra foderstoffen kom i den åbne jeep med sprøjten bagpå. Der blev hældt rigeligt sprøjtemiddel i beholderen, og så blev der tanket op med vand fra åen, også kaldet "Strømmen." Så blev markerne sprøjtet. Under sprøjtningen var Carl somme tider iført iltmaske, som blev forsynet fra en flaske på passagersædet i jeep'en. Vi børn måtte ikke være i nærheden. Efter sprøjtningen blev beholderen skyllet i åen, så den var klar til næste indsats.

Og oven i det hele, blev der brugt enorme mængder sulfo til både tøjvask og opvask. Det røg også direkte ud i åen.

Mht. industriens "bidrag" til miljøet, først i 70'erne, glemmer jeg aldrig min tid som arbejdsdreng i en industrivirksomhed. Jeg arbejdede i en afdeling, hvor vi anvendte bl.a. cromsyre til passivering af blanke kobberholdige emner, samt diverse andre passiveringsmidler til andre metal legeringer. Rensningsanlæg fandtes der stort set ikke på virksomheden, så spildevandet løb næsten uhindret ud i fjorden. Når cromsyren blev træt, blev den hældt ud på jorden omme bag ved bygningerne. 100 m fra vandværket.

Det var også tiden for tilsætningsstoffer i maden, DDT på markerne og i naturen, og masser af kemisk industri. Behøver bare at nævne Cheminova.

Ovenstående landbrugs- og industri-eksempler er absolut ikke beskrevet for at angive noget ulovligt. For det tror jeg helt bestemt ikke det var. Sådan gjorde man bare.

Jeg har fisket i vores å siden jeg gik i korte bukser og små sorte gummistøvler, og fanget skaller, aborrer og ål med en bambuskæp med sejlgarnsline. Siden jeg fik jagttegn, har jeg sejlet, jaget, og fisket på og hele vejen rundt om Als. Jeg har levet med og på fjorden og oplevet den gennem næsten 50 år.

Sidst i 60’erne og først i 70'erne fangede vi ikke havørreder i inderfjorden. Det var lidt af en sensation, når der blev taget én i et rødspættegarn. Der var bundvendinger flere gange hver sommer, fjorden stank råddent, og der var kun få fisk. Omkring udløbene lå der tit fisk med bugen i vejret.

Vi fiskede typisk efter havørreder på østkysten af Als, hvor vandet var lidt renere, men der var langt mellem dem. Jeg fangede én på gennemsnitligt hver 5. tur.

I dag fisker jeg i fjorden i det fineste vand og på den fineste bund, og jeg har i 2017 haft 116 havørreder i hånden, og i 2018 127 stk. Eller over 0,7 havørred i timen. Plus de ca. 20% som hopper af krogen igen.

Selvfølgelig har massive udsætninger og vandpleje på gydepladserne stor betydning, men hvis der ikke samtidig havde været foretaget en massiv indsats, for at mindske udledningen af skadelige stoffer, i både industri og landbrug, og dermed en væsentlig forbedring af vandmiljøet, havde vi jo ikke været længere end i 70'erne. Det er jo ren logik. Hvor vandkvaliteten ikke er i orden, er der kun få fisk.

Derfor er det jo tankevækkende, og også frustrerende, at både de såkaldte miljøforkæmpere samt lystfiskernes interesseorganisationer, er så arge modstandere af bl.a. det konventionelle landbrug. Men de fleste er jo heller ikke bekendt med landbrugets udvikling, og forbedring, gennem de sidste 55 år. 

Hvis det står til troende, at havmiljøet er blevet dårligere, er det så landbrugets skyld ? De gør jo i hvert fald kun, hvad de må iflg. lovgivningen, og dem jeg kender, bruger ikke tilnærmelsesvis den mængde sprøjtemidler som de må.

Kommunernes overløb fra rensningsanlæggene udgør i øjeblikket mindst 200.000 tons urenset spildevand/år !

Og er der overhovedet nogen der har tænkt på udledningen østfra ? Landene øst for os har jo også konjukturopsving og dermed stigende industriel og landbrugsmæssig produktion i øjeblikket. Og i må kalde mig Mads, hvis der er lige så meget styr på udledningen til østersøen derfra, som der er fra DK.

Del siden