Sandbjerg Slot - Snogbæk hage

Dette er en del af Alssundstien, som går fra Sønderborg til Ballebro. Ialt 17 km, og en t/r rute. Vi har valgt kun at beskrive den del der går direkte langs Alssund Mellem Sandbjerg og Snogbæk hage. Det er en forholdsvis let rute på trampesti, og lidt trapper. Godt og vel 4 km, men t/r jo det dobbelte. Her er både bøgeskov, marker, Sandbjerg Slot, tyske militærstillinger fra 1864, Vikingenausten ved Sottrupskov, og udsigt til Alssund hele vejen. Start f.eks. lige syd for Sandbjerg Slot, og følg blot stien gennem parken, og videre forbi Sottrupskov til Snogbæk Hage. Her drejer stien til venstre ind i landet ved en lille skov og over en bæk. Her ender vores rute, men der kan som sagt fortsættes til Ballebro. (De sidste 2-3 km før Ballebro er lidt udfordrende, da turen her foregår på stranden som delvis er en stenstrand).

Del siden