En tur langs med de nye søer på Nordals.

En let tur t/r 7 km, på trampestier. Start f.eks. i Broballe fra parkeringspladsen ved Bundsø eller pladsen på dæmningen mellem Bundsø og Mjels Sø. Tag stien langs højre søbred. Den går på diget mellem søen og bækken. Ca. halvvejs kommer man til dæmningen ved Røde Næb, hvor den tidligere pumpestation er omdannet til madpakkehus og udsigtssted. Der er også offentligt toilet. Gå op på vejen, lidt til højre, og tag stien "E Govl". Stien går højt over Mjels Vig. Fra næste dæmning, som adskiller Mjels Vig og Oldenor, skal man passe lidt på. Her bor der trolde i de hule træer....!
I Dyvig kan man indtage en forfriskning på badehotellet, inden tilbageturen påbegyndes, eller man kan fortsætte turen rundt om Oldenor (+5 km).

Del siden