Med bukkebussen til Siodłkowice, maj 2025

Efter successen sidste år med Aurora, valgte jeg samme jagt igen i år til bukkejagten i maj. Det blev blot på et andet distrikt. Buskørsel til Polen, - jeg fik bagsædet i Volvo’en lige som sidste år. Indkvartering i Siodłkowice på Agroturystika Siołki***, og jagt på revir Wiarus på 12.000 ha, som jeg delte med to andre jægere. Indkvarteringsstedets tre stjerner skal tages med et gran salt, men der var rent og pænt, og vi manglede ikke noget. Det skulle da lige være en kop kaffe 04:15. Her bor man i bogstaveligste forstand på landet, og jagtreviret er meget afvekslende med moser, enge, skove, plantager, marginaljorde og enorme marker. Rigtigt bukkeland.

Første aften møde med vore guider, og så afsted på jagt kl. 18:00

Jeg fik Ja…..wic som jagtguide. Jeg kalder ham Jacob. Han kunne ganske få ord på tysk og intet engelsk. Men det betyder ikke noget for jagten. Og så spilder vi heller ikke tiden med snak.

Vi skiftede revir efter én aften- og én morgenjagt. Min første aften startede 200 fra indkvarteringen. Hele aftenen blev brugt til pürch langs frodige enge, og de sidste 30 minutter tilbragte vi i en tomands skydestige med fin udsigt til eng og mark. Aftenens oplevelser begrænsede sig til en gråstribet kat, to traner og en rå. Ikke den bedste start, men sådan er jagt jo.

Næste morgen afsted 04:30. Koldt og stille vejr. Jeg foretrækker altid en smule vind, da man så har lidt mere styr på ens fært. Men sådan skulle det ikke være.

Enge og små marker, småskove og remiser. Der var langt mellem bukkene, men vi så at de var der. Undervejs i bil til en ny afdeling, så vi pludselig en pæn buk sammen med en rå, på vejen ret forude. Stop og videre til fods. Dyrene trak mod et skovbryn ved vejen, og vi bagefter. Så forsvandt de ind i skoven. Vi ventede på, at de skulle komme ud igen, men der skete intet. Så pürchede vi ind i skoven, hvor bukken de næste ti minutter legede kispus med os. Ingen reelle skudchancer. Pludselig satte de kurs mod skovvejen vi stod på. Op i skydestokken med riflen og være klar. Bukken kom ud på vejen idet jeg afsikrede, og efter et kort blik på os sprang den ind i skoven og smælede fælt ad os. Jeg nåede det ikke. Den reddede livet i sidste sekund.

Det blev en resultatløs morgen.

Aftenjagten anden dag foregik et par kilometer længere væk på et rigtigt landbrugsområde med store åbne marker. Her var der bukke ude, og vi blev også snydt af et par stykker. På et tidspunkt pürchede vi ned til en mindre mark med vårsæd, og her gik en rå halvandet hundrede meter ude, og kiggede sig tilbage i et væk. Op med skydestokken og riflen klar. Måske var det bukken den kiggede efter. Og ganske rigtigt, efter 3-4 minutter kom en ulige 6-ender ud af remisen. Første gang den stod stille, fik den kuglen, og gik ned på stedet. Nu var vi igang.

Videre i bil til en ny afdeling. Vi havde lige parkeret, og gået måske 100 m, da en rigtig afskudsbuk åbenbarede sig bag et hegn. Lidt for lang afstand, men en hurtig og resolut pürch bragte os på skudhold, og den forendte med munden fuld af ærteskud. Efter brækning fortsatte vi til fods til en enorm hochsitz med sovesofa og veranda med bænk og bord. Her tilbragte vi resten af aftenen med at kigge på en rå.

På morgenjagten tredie dag fik vi chauffør på. Min guides kone kørte for os i parrets familiebil, og det var godt, idet vi nu skulle ud på de rigtig store marker. Når pürchen var afsluttet, kontaktede han konen, som så samlede os op, og kørte os til et nyt sted. Ren luksus som sparede os for tusindvis af skridt. Termometeret sagde -2. På et tidspunkt parkerede vi i udkanten af en landsby, og begyndte turen ud over de lange marker til fods. Efter det første sving, myldrede det med råvildt 100 m foran os. En rigtig fin buk havde travlt med, at holde styr på fire råer. Første gang den stoppede i den lave vårsæd, blev dens død. Den sank sammen på stedet. Det blev turens største buk.

Aftenjagten foregik på samme måde, men på et nyt terræn. Det gav en returbuk som pludselig kom på tværs af os. Den havde rimelig travlt, men den skulle passere et bælte med lav vegetation inden den forsvandt i skoven. Her lykkedes det at stoppe den med et fløjt, og her endte den sine dage. På hjemvejen i tusmørket så vi flere gode bukke.

Næste morgen var begivenhedsløs, selv om vi gik efter de gode bukke vi havde set aftenen før. Jeg afslog at skyde en mindre buk, samt en pæn buk hvor kuglefanget var tvivlsomt.

Sidste aften kørte vi igen alene uden chauffør. Vi skulle kun lige ud af byen på små marker og enge. Afgang 18:00, og 18:16 skød jeg en pæn seksender. Vi parkerede og startede en pürch, og efter få minutter fik vi øje på en fin seksender på den anden side af en sænkning i landskabet.

Lidt langt, måske lidt over halvandethundrede meter, men med Viper-flex’en havde jeg fuldstændig hold på den. Den gik ned efter 20 m flugt.

Det gik næsten for let. Det var buk nr. fem. Efter en kort rådslagning med mig selv besluttede jeg, at prøve at få én buk mere. Hvis den altså kunne skydes inden 20:00. Ingen grund til at jage i tusmørke, med fem fine bukke.

Så afsted gik det igen. Helt ude for enden af en begroet markvej, fik vi øje på en fin buk. Men den var nok 300 m væk, og umulig at komme til. Så tilbage til bilen, og over på modsat side af bukken og parkere. Undervejs kørte vi forbi en fin buk der stod 10 m inde i en ung plantage. Vi fortsatte et par hundrede meter og lod bilen stå der i tomgang, og listede tilbage. Jacob fik hurtigt øje på bukken, og fortalte med fingersprog, at jeg skulle skyde den på halsen. Det lykkedes mig ikke, at få øje på den, før den sprang over i skoven.

Videre efter den anden. Parkere på skovvejen, og ned gennem en ung skov. Dér gik bukken. Lige på den anden side af en hegning med små unge graner. Hegningen var vel 50 m bred. Gode råd var dyre, for vi ville ikke kunne komme nærmere. Maskerne var 20x20 cm i bukkens højde.

Jeg stak piben på Blaser’en igennem en maske for at se, om jeg kunne se maskerne ovre på den anden side i sigtekikkerten. De stod knivskarpt.

Op med skydestokken, og sigte midt i en maske. Ingen nævneværdig feber og fuldstændig stabilt sigte. Kom så buk, bevæg dig hen foran en af de masker, hvor der ingen grene er i vejen. Tankens kraft er fantastisk, for det gjorde den få sekunder efter. Den gik ned i knaldet. Nogen vil ryste på hovedet og sige det var et vanvittigt skud, men jeg har nu ingen problemer med, at skyde inden for 20x20 cm på 50 m afstand.

Det blev slutningen på årets bukkepürch i Polen. 6 bukke, fire flotte bukke og to afskudsbukke på 7 pürch, og ca. 59.000 skridt/35 km til fods.

Jagtguiden Jacob var dygtig, og han havde et syn som en falk og hørelse som en ræv. I dagens Polen tjener guiderne også en pæn skilling. 120€ i drikkepenge og 350€ for kørsel. Det giver 3.500 Dkr.

Desværre havde de, helt imod sædvane, ikke fået afkogt de sidste to fra aftenen forinden, så de måtte en tur i gryden da vi kom hjem til Danmark.

Men en dejlig tur med god og spændende jagt, godt selskab og gode historier og erfaringsudvekslinger.

Absolut en gentagelse værdig.