Efter 50 år som ivrig jæger er der rigtig mange oplevelser i ens hukommelse. Så mange, at de somme tider skal hjælpes lidt på vej af jagtkammerater som man har gået på jagt sammen med i lige så mange år.

Jeg er medlem af et lille selskab, hvor størsteparten af os har gået på jagt sammen siden vi fik jagttegn, og før os var det vore fædre der gjorde det. Vel at mærke på næsten de samme arealer.

Faktisk har jeg optegnelser liggende som kan føre vores lille jagtselskab tilbage til 1931.

Gennem årene er det blevet lige så meget hygge og selskabelighed som jagt, men sådan var det ikke dengang vi som klappere var med vore fædre og naboer på jagt. Dengang var der også mere vildt. Især småvildt som fasaner og ænder var der til overflod.

I tidens løb er det blevet til både land- strand- og havjagt, og i de sidste 30-35 år har riffeljagten gradvis fyldt mere og mere. Haglgeværet bliver efterhånden meget lidt brugt, og er i 2020 erstattet med et flugtskydningsgevær, idet jeg for et par år siden genoptog mit gamle virke som flugtskydningsinstruktør i på Flugtskydningsbanen Søgård.

24 udenlandsrejser, primært med riffel, har også bidraget til oplevelserne.

Jeg har også fisket hele livet, men i de senere år har jeg for alvor genoptaget kystfiskeriet efter havørred.

Jeg har gennem tiden nedskrevet nogle få oplevelser, både gode og mindre gode, som jeg vil forsøge at gengive her på siden.